Sunket kloakrør
Et sunket kloakrør er sjældent begyndelsen på problemet — det er som regel konsekvensen af noget, der har stået på i årevis. Når en samling bliver utæt, skyller vandet lidt efter lidt jorden væk under og omkring røret, og til sidst har røret ikke længere noget at ligge på. Så sætter det sig. Hos Have & Anlæg ved Ole Christensen er vi autoriseret kloakmester og lægger strækningen om, så den ligger rigtigt igen.
Ring allerede i dag på telefon: 40 18 42 99 og få et uforpligtende tilbud.
Problemet ved et sunket rør er faldet. En kloakledning skal have et jævnt, svagt fald hele vejen, for at spildevandet løber, som det skal. Sætter et stykke sig, opstår der en lavning, hvor vandet står stille — og stillestående spildevand betyder aflejringer, tilstopninger og lugt.
Vi udbedrer sunkne kloakrør i hele Vestjylland og har mange kunder i Skjern, Tarm, Videbæk, Ringkøbing og Herning.
Sådan opdager du et sunket kloakrør
Det tydeligste tegn er tilstopninger, der kommer igen på samme sted, uanset hvor grundigt der er renset. Ved en almindelig tilstopning er problemet væk, når proppen er fjernet; ved en lavning i røret bygger aflejringerne sig op igen på få uger, fordi vandet stadig står stille netop dér.
Ovenover jorden viser det sig ofte som en sætning i belægningen eller en lavning i græsplænen, der følger kloakkens forløb. Fliser, der har sat sig i en linje snarere end i en klump, er et stærkt fingerpeg. Dertil kommer kloaklugt, der kommer og går, og afløb, der løber trægt uden at være helt stoppede. Er der samtidig set rotter, hænger tingene sammen: den utæthed, der undergravede røret, er også den åbning, rotterne kommer op igennem.
Hvorfor et sunket rør skal graves op
Rensning og spuling hjælper her kun midlertidigt. Aflejringerne kan fjernes, men lavningen bliver, og så samler der sig nyt materiale samme sted. Det samme gælder rodfræsning, hvis rødder er kommet til. Årsagen ligger i rørets fald, og det kan ikke rettes indefra.
Løsningen er at grave strækningen op og lægge den om med korrekt fald og en ordentlig opbygning under røret, så bunden ikke giver efter igen. Vi starter med en TV-inspektion, så vi ved præcis, hvor lavningen sidder, og hvor kort et stykke vi kan nøjes med at åbne. Ofte er det væsentligt mindre, end folk frygter.
Fordi vi er anlægsgartnere til daglig, er retableringen en del af opgaven. Vi lægger belægningen tilbage, sår græs og udbedrer bedene, så haven ser ud som før — du skal kun forholde dig til én håndværker fra start til slut. Vi kører over hele Midt- og Vestjylland med base i Faster ved Skjern.